Fjernelse af træstubbe i København

En sikker opgave starter med kontrol af terrænfald, belægning og nærliggende beplantning. Indhent oplysninger om dræn, vand og fiber før maskinarbejde. Afspærring og skærme beskytter glas, hegn, biler og facader mod flis og stenstød, og PPE som øjenværn, høreværn og sikkerhedsfodtøj er standard. Underlagets bæreevne vurderes. I tæt bebyggelse planlægges ren rute til affaldsbæring. Ved skråninger, støttemure og sokler sikres stabilt arbejdsrum.

Fjernelse af træstubbe omfatter sektionsvis opgravning for at klargøre underlag til græs, belægning eller hegn. Stubfræsning er egnet i små haver og ved tæt beplantning, mens opgravning med minigraver fjerner mere rodmasse i én omgang. Valget styres af træart, diameter i brysthøjde (DBH), rodmønster, adgangsforhold. Autoriserede, mekaniske metoder giver dokumenterbart resultat.

En god leverance giver fræsedybde i aftalt niveau (fx 30/45 cm). Hvis skud dukker op i periferien stammer det ofte fra rodudløb → lokal punktfræsning/manuel udgravning. Ved sætning efter nedbrydning af flis → efterfyld med sand/loam og planér i tynde lag. Blød plet i græs → efterså. Pris påvirkes af adgang (portbredde, skråning). En gennemsigtig specifikation beskriver affaldshåndtering. Sammenligning af 3 tilbud på ens mængdefortegnelse gør slutresultatet mere robust.

Stubfræsning sker med kontrolleret overlap i vandrette lag fra top til bund, så flisblanding bliver fin og håndterbar. Standarddybde for græs er 20–30 cm, mens belægning, hegnsposter og bede kræver 35–45+ cm samt lokal rodfræsning ud i udløb. Opgravning vælges ved svært tilgængelige, fiber-rige arter (poppel, pil), men medregn jordbunker, komprimering og reetablering. Sektionsnedskæring af stubben til jordplan minimerer stød i belægning og rør. Tæt på fundament, omfangsdræn og kloak fastholdes sikkerhedsafstand, og fræsedybde trapper ud mod kritiske konstruktioner for at undgå undermining.

Nær sokkel, støttemur og terræntrin begrænses fræsedybden tæt ved konstruktioner. Ved kloak og omfangsdræn udføres inspektion af dæksler. Poppel og pil har aggressive, vandjagende rødder, så dybere fræsning og gentjek anbefales. Birk efterlader tæt finrodsmåtte, der nedbrydes hurtigt, men sætning kan forekomme – genopfyld efter 4–8 uger. Ahorn skyder villigt fra stumper, hvorfor rene snit og grundig fræsning af udløb er vigtigt. Eg og bøg har kraftige ankerødder – sektionsfræsning og punktopbrydning langs primærudløb giver rolig aflastning. I rækkehushaver og smalle passager benyttes køreplader for minimal spor og ren aflevering.

Efter fræsning ligger flis–jord-blanding i hullet. Den kan genbruges som mulch i bed (uden rodukrudt). Ved ny plæne udskiftes øverste 10–15 cm ofte til turfloam, nivellering udføres med leveling rake og arealet eftersås eller lægges med rullegræs. Ved planlagt belægning/indkørsel bund opbygges med bærelag/stabilgrus. Resterende rodudløb kan punktfræses i radiale spor, så sætninger og skud reduceres. Vand og komprimer let i lag ved genopfyldning for at skabe stabil bund. Hvor honning-svamp/misstanke om rodfodssvamp har været, er materialeudskiftning og værtsartsskifte klogt inden ny plantning. Nyplantning placeres helst i jord, der ikke er flis-tung, og dyb vanding etablerer sunde rødder.