Fjernelse af træstubbe i Frederiksberg

En god leverance giver fræsedybde i aftalt niveau (fx 30/45 cm). Hvis skud dukker op i periferien stammer det ofte fra rodudløb → lokal punktfræsning/manuel udgravning. Ved sætning efter nedbrydning af flis → efterfyld med sand/loam og planér i tynde lag. Blød plet i græs → efterså. Pris påvirkes af antal stubbe. En gennemsigtig specifikation beskriver affaldshåndtering. Sammenligning af 3 tilbud på ens mængdefortegnelse gør økonomien forudsigelig.

Fjernelse af træstubbe omfatter sektionsvis opgravning for at klargøre underlag til græs, belægning eller hegn. Stubfræsning er egnet i små haver og ved tæt beplantning, mens opgravning med minigraver kræver adgang og jordhåndtering. Valget styres af træart, diameter i brysthøjde (DBH), rodmønster, adgangsforhold. Autoriserede, mekaniske metoder giver dokumenterbart resultat.

En sikker opgave starter med afsætning af stub og rodudløb. Indhent oplysninger om dræn, vand og fiber før maskinarbejde. Afspærring og skærme beskytter glas, hegn, biler og facader mod flis og stenstød, og PPE som øjenværn, høreværn og sikkerhedsfodtøj er standard. Underlagets bæreevne vurderes. I tæt bebyggelse planlægges ren rute til affaldsbæring. Ved skråninger, støttemure og sokler sikres stabilt arbejdsrum.

Efter fræsning ligger flis–jord-blanding i hullet. Den kan genbruges som mulch i bed (uden rodukrudt). Ved ny plæne udskiftes øverste 10–15 cm ofte til turfloam, nivellering udføres med leveling rake og arealet eftersås eller lægges med rullegræs. Ved planlagt belægning/indkørsel fjernes organisk materiale 100%. Resterende rodudløb kan punktfræses i radiale spor, så sætninger og skud reduceres. Vand og komprimer let i lag ved genopfyldning for at skabe stabil bund. Hvor honning-svamp/misstanke om rodfodssvamp har været, er materialeudskiftning og værtsartsskifte klogt inden ny plantning. Nyplantning placeres helst i jord, der ikke er flis-tung, og dyb vanding etablerer sunde rødder.

Stubfræsning sker med pendulerende fræsehoved i trin, der gradvist sænkes, så flisblanding bliver fin og håndterbar. Standarddybde for græs er ofte nok til robotplæneklipper og almindelig plæne, mens belægning, hegnsposter og bede kræver 35–45+ cm samt lokal rodfræsning ud i udløb. Opgravning vælges ved projektkrav om maksimal rodafløftning, men medregn jordbunker, komprimering og reetablering. aflastning af store overfladerødder minimerer stød i belægning og rør. Tæt på fundament, omfangsdræn og kloak fastholdes sikkerhedsafstand, og fræsedybde trapper ud mod kritiske konstruktioner for at undgå undermining.

Nær sokkel, støttemur og terræntrin begrænses fræsedybden tæt ved konstruktioner. Ved kloak og omfangsdræn udføres manuel rydning de sidste centimeter. Poppel og pil har aggressive, vandjagende rødder, så dybere fræsning og gentjek anbefales. Birk efterlader tæt finrodsmåtte, der nedbrydes hurtigt, men sætning kan forekomme – genopfyld efter 4–8 uger. Ahorn skyder villigt fra stumper, hvorfor rene snit og grundig fræsning af udløb er vigtigt. Eg og bøg har kraftige ankerødder – sektionsfræsning og punktopbrydning langs primærudløb giver rolig aflastning. I rækkehushaver og smalle passager benyttes kompakte fræsere for minimal spor og ren aflevering.