Fjernelse af træstubbe i Morsø

En god leverance giver fræsedybde i aftalt niveau (fx 30/45 cm). Hvis skud dukker op i periferien stammer det ofte fra rodudløb → lokal punktfræsning/manuel udgravning. Ved sætning efter nedbrydning af flis → efterfyld med sand/loam og planér i tynde lag. Blød plet i græs → efterså. Pris påvirkes af bortskaffelse af flis/jord. En gennemsigtig specifikation beskriver eventuelle risikozoner. Sammenligning af 3 tilbud på ens mængdefortegnelse gør slutresultatet mere robust.

Fjernelse af træstubbe omfatter sektionsvis opgravning for at frigøre arealet til nyplantning. Stubfræsning er hurtig, præcis og skånsom, mens opgravning med minigraver kræver adgang og jordhåndtering. Valget styres af træart, diameter i brysthøjde (DBH), rodmønster, adgangsforhold. Kemisk nedbrydning og brænding frarådes.

Stubfræsning sker med pendulerende fræsehoved i vandrette lag fra top til bund, så flisblanding bliver fin og håndterbar. Standarddybde for græs er 20–30 cm, mens belægning, hegnsposter og bede kræver 35–45+ cm samt lokal rodfræsning ud i udløb. Opgravning vælges ved meget store stubbe med tætte buttress-rødder, men medregn jordbunker, komprimering og reetablering. Sektionsnedskæring af stubben til jordplan minimerer stød i belægning og rør. Tæt på fundament, omfangsdræn og kloak fastholdes sikkerhedsafstand, og fræsedybde trapper ud mod kritiske konstruktioner for at undgå undermining.

Efter fræsning ligger flis–jord-blanding i hullet. Den kan delvis beholdes og blandes med sand/loam. Ved ny plæne udskiftes øverste 10–15 cm ofte til turfloam, nivellering udføres med leveling rake og arealet eftersås eller lægges med rullegræs. Ved planlagt belægning/indkørsel fjernes organisk materiale 100%. Resterende rodudløb kan punktfræses i radiale spor, så sætninger og skud reduceres. Vand og komprimer let i lag ved genopfyldning for at skabe stabil bund. Hvor honning-svamp/misstanke om rodfodssvamp har været, er materialeudskiftning og værtsartsskifte klogt inden ny plantning. Nyplantning placeres helst i jord, der ikke er flis-tung, og dyb vanding etablerer sunde rødder.

En sikker opgave starter med afsætning af stub og rodudløb. Indhent placering af brønd- og sandfang før maskinarbejde. Afspærring og skærme beskytter glas, hegn, biler og facader mod flis og stenstød, og PPE som øjenværn, høreværn og sikkerhedsfodtøj er standard. Underlagets bæreevne vurderes. I tæt bebyggelse planlægges ren rute til affaldsbæring. Ved skråninger, støttemure og sokler kontrolleres afstande og læbæreevne.

Nær sokkel, støttemur og terræntrin anvendes skærme mod stenslag. Ved kloak og omfangsdræn udføres manuel rydning de sidste centimeter. Poppel og pil har høj skudvillighed, så dybere fræsning og gentjek anbefales. Birk efterlader tæt finrodsmåtte, der nedbrydes hurtigt, men sætning kan forekomme – genopfyld efter 4–8 uger. Ahorn skyder villigt fra stumper, hvorfor rene snit og grundig fræsning af udløb er vigtigt. Eg og bøg har kraftige ankerødder – sektionsfræsning og punktopbrydning langs primærudløb giver rolig aflastning. I rækkehushaver og smalle passager benyttes skånsom transport for minimal spor og ren aflevering.