Fjernelse af træstubbe i Faxe

Fjernelse af træstubbe omfatter målrettet rodfræsning for at eliminere snublefare og lette vedligehold. Stubfræsning er hurtig, præcis og skånsom, mens opgravning med minigraver er relevant ved store stubbe tæt på ny belægning. Valget styres af nærhed til fundamenter, rør og kabler. Kemisk nedbrydning og brænding frarådes.

Nær sokkel, støttemur og terræntrin arbejdes i små lag. Ved kloak og omfangsdræn udføres afmærkning af rør/trug. Poppel og pil har aggressive, vandjagende rødder, så dybere fræsning og gentjek anbefales. Birk efterlader tæt finrodsmåtte, der nedbrydes hurtigt, men sætning kan forekomme – genopfyld efter 4–8 uger. Ahorn skyder villigt fra stumper, hvorfor rene snit og grundig fræsning af udløb er vigtigt. Eg og bøg har kraftige ankerødder – sektionsfræsning og punktopbrydning langs primærudløb giver rolig aflastning. I rækkehushaver og smalle passager benyttes skånsom transport for minimal spor og ren aflevering.

En god leverance giver fræsedybde i aftalt niveau (fx 30/45 cm). Hvis skud dukker op i periferien stammer det ofte fra rodudløb → lokal punktfræsning/manuel udgravning. Ved sætning efter nedbrydning af flis → efterfyld med sand/loam og planér i tynde lag. Blød plet i græs → topdress. Pris påvirkes af nærhed til konstruktioner/ledninger. En gennemsigtig specifikation beskriver reetablering (jordtype, såmængde/rullegræs). Sammenligning af 3 tilbud på ens mængdefortegnelse gør økonomien forudsigelig.

Efter fræsning ligger flis–jord-blanding i hullet. Den kan fjernes i sække/bigbags. Ved ny plæne udskiftes øverste 10–15 cm ofte til turfloam, nivellering udføres med leveling rake og arealet eftersås eller lægges med rullegræs. Ved planlagt belægning/indkørsel afrettes før fliser eller græsarmering. Resterende rodudløb kan punktfræses i radiale spor, så sætninger og skud reduceres. Vand og komprimer let i lag ved genopfyldning for at skabe stabil bund. Hvor honning-svamp/misstanke om rodfodssvamp har været, er materialeudskiftning og værtsartsskifte klogt inden ny plantning. Nyplantning placeres helst 50–150 cm fra tidligere centrum, og dyb vanding etablerer sunde rødder.

Stubfræsning sker med kontrolleret overlap i trin, der gradvist sænkes, så flisblanding bliver fin og håndterbar. Standarddybde for græs er ofte nok til robotplæneklipper og almindelig plæne, mens belægning, hegnsposter og bede kræver 35–45+ cm samt lokal rodfræsning ud i udløb. Opgravning vælges ved projektkrav om maksimal rodafløftning, men medregn jordbunker, komprimering og reetablering. Sektionsnedskæring af stubben til jordplan minimerer stød i belægning og rør. Tæt på fundament, omfangsdræn og kloak fastholdes sikkerhedsafstand, og fræsedybde trapper ud mod kritiske konstruktioner for at undgå undermining.

En sikker opgave starter med afsætning af stub og rodudløb. Indhent ledningsoplysninger (LER) hvor relevant før maskinarbejde. Afspærring og skærme beskytter glas, hegn, biler og facader mod flis og stenstød, og PPE som øjenværn, høreværn og sikkerhedsfodtøj er standard. Underlagets bæreevne vurderes. I tæt bebyggelse planlægges ren rute til affaldsbæring. Ved skråninger, støttemure og sokler kontrolleres afstande og læbæreevne.