Fjernelse af træstubbe i Bornholm

Stubfræsning sker med pendulerende fræsehoved i vandrette lag fra top til bund, så flisblanding bliver fin og håndterbar. Standarddybde for græs er 20–30 cm, mens belægning, hegnsposter og bede kræver 35–45+ cm samt lokal rodfræsning ud i udløb. Opgravning vælges ved projektkrav om maksimal rodafløftning, men medregn jordbunker, komprimering og reetablering. oplukning af ankerødder minimerer stød i belægning og rør. Tæt på fundament, omfangsdræn og kloak fastholdes sikkerhedsafstand, og fræsedybde trapper ud mod kritiske konstruktioner for at undgå undermining.

Nær sokkel, støttemur og terræntrin begrænses fræsedybden tæt ved konstruktioner. Ved kloak og omfangsdræn udføres inspektion af dæksler. Poppel og pil har aggressive, vandjagende rødder, så dybere fræsning og gentjek anbefales. Birk efterlader tæt finrodsmåtte, der nedbrydes hurtigt, men sætning kan forekomme – genopfyld efter 4–8 uger. Ahorn skyder villigt fra stumper, hvorfor rene snit og grundig fræsning af udløb er vigtigt. Eg og bøg har kraftige ankerødder – sektionsfræsning og punktopbrydning langs primærudløb giver rolig aflastning. I rækkehushaver og smalle passager benyttes skånsom transport for minimal spor og ren aflevering.

En god leverance giver flis fjernet eller fordelt efter aftale. Hvis skud dukker op i periferien stammer det ofte fra rodudløb → lokal punktfræsning/manuel udgravning. Ved sætning efter nedbrydning af flis → efterfyld med sand/loam og planér i tynde lag. Blød plet i græs → topdress. Pris påvirkes af ønsket fræsedybde. En gennemsigtig specifikation beskriver dybder pr. zone (plæne/belægning). Sammenligning af 3 tilbud på ens mængdefortegnelse gør slutresultatet mere robust.

Fjernelse af træstubbe omfatter sektionsvis opgravning for at eliminere snublefare og lette vedligehold. Stubfræsning er kontrollerbar mht. dybde, mens opgravning med minigraver fjerner mere rodmasse i én omgang. Valget styres af planlagt anvendelse af arealet. Kemisk nedbrydning og brænding frarådes.

En sikker opgave starter med kontrol af terrænfald, belægning og nærliggende beplantning. Indhent placering af brønd- og sandfang før maskinarbejde. Afspærring og skærme beskytter glas, hegn, biler og facader mod flis og stenstød, og PPE som øjenværn, høreværn og sikkerhedsfodtøj er standard. Underlagets bæreevne vurderes. I tæt bebyggelse planlægges støjvinduer. Ved skråninger, støttemure og sokler kontrolleres afstande og læbæreevne.

Efter fræsning ligger flis–jord-blanding i hullet. Den kan fjernes i sække/bigbags. Ved ny plæne udskiftes øverste 10–15 cm ofte til turfloam, nivellering udføres med leveling rake og arealet eftersås eller lægges med rullegræs. Ved planlagt belægning/indkørsel fjernes organisk materiale 100%. Resterende rodudløb kan punktfræses i radiale spor, så sætninger og skud reduceres. Vand og komprimer let i lag ved genopfyldning for at skabe stabil bund. Hvor honning-svamp/misstanke om rodfodssvamp har været, er materialeudskiftning og værtsartsskifte klogt inden ny plantning. Nyplantning placeres helst 50–150 cm fra tidligere centrum, og dyb vanding etablerer sunde rødder.